tirsdag den 31. maj 2016

Har DPU en drøm?

Vi studerende har mange drømme om, hvad universitetet skal være, som nedskæringerne gør umulige. Men vi må ikke lade os narre af ord som ”uddannelsesreform” og ”ressourcefordeling”.

Skrevet af Julie Johanne Kirkegaard, studerende på pædagogisk filosofi (DPU)



Jeg drømmer om et sted, hvor et kursus som ”udvikling af uddannelse og andre læringsarenaer” handler om at overskride den hidtidige tænkning, bryde med de eksisterende rammer og tænke uddannelse på nye måder – og ikke blot om et læringsforløb bedst evalueres kvantitativt eller kvalitativt. Jeg drømmer om et sted, der tør eksperimentere med forskellige undervisningsformer og læringsforløb, som tør medtænke læringsstile, mentorordninger, studieporteføljer – ikke fordi det (måske) øger læringen, men fordi et institut, der kalder sig selv Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse har pligt til at eksperimentere undersøgende og kritisk. Og ikke som nu, hvor undervisningen i bedste fald begrænser sig til en fængende forelæsning efterfulgt af livlig debat og i værste fald: En død oplæsning af 40 powerpoint slides.  

Jeg drømmer om et sted, hvor én forskers kritiske indlæg om en anden forskers arbejde ikke reduceres til et spørgsmål om kollegial mobning, men imødekommes af en offentlig paradigmestrid, hvor forskellige faglige værdier og standarder kan komme til orde, synliggøres og debatteres. 

Tal magten imod
Lad DPU være et sted for engagerede pædagoger og lærere, praktikere og teoretikere, dem der tør og vil reformere det danske uddannelsessystem, dem der kan deres Grundtvig og Koch og Humboldt og Habermas, deres Foucault, Kant og Ziehe. Dem der ikke er bange for at bruge deres viden og visdom og som – med egne øjne – har set, hvad vuggestuer, børnehaver, institutioner, pædagogiske relationer og arbejdspladser kalder på. Lad dem ikke være bange for at tage visionerne i egen hånd og tale magten imod. 

Et demokratisk DPU
Lad DPU være stedet, hvor de studerende skriver deres egne studieordninger, sidder med ved ledelsens møder og bliver ved med at insistere på at blive hørt og på at lige netop deres uddannelse skal adressere fremtidens udfordringer: Det globale, økologiske, sociale og etiske ansvar. Lad alle DPUs dannelsestænkere tale Egelund og co. imod: Danmark kan ikke betragtes som en virksomhed, og DPU er ikke en af dens underafdelinger. Lad alt andet end pædagogik og uddannelse (og jeg tilføjer: filosofi og kunst) bekymre sig om profit. 

De studerende er ikke bare x-antal ECTS point og penge, der udløses ved kasse et, så snart eksamen er i hus. Vi fatter, hvad der foregår. Vi ser, hvordan gennemsigtigheden, fagligheden og i sidste ende demokratiet trues, allerede er ved at vælte, og vi læser om de tanker, det hele vælter fra, og vi oplever, hvilke menneskelige og samfundsmæssige omkostninger kaosset forårsager. 

Tag ansvar
Lad være med at pakke det ind i ord som ”uddannelsesreform” og ”ressourcefordeling” – vi kender godt konkurrencestatslogikken og New Public Management, og lad mig høre fra den, der kan argumentere for, at pædagogik og uddannelse er forenelige med disse tankesystemers grundstrukturer. 

Selvom pengene er mindre, er ingen ledelse, og slet ikke på DPU, frataget ansvaret for at tænke i mere og andet end simpel tallogik. Gør de det, tager de ikke deres eget instituts faglighed alvorligt – i værste fald forråder de både institut og fremtid. 

Drømmene ses tydeligst om natten, når politikerne sover,  men de må artikuleres og virkeliggøres i dagslys: Den hånd, som ledelsen på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse har oppe i ryggen, må ud. Universitets faglige autonomi og autoritet må tilbage. 

2 kommentarer:

  1. Yes! Derfor er det også spændende at se, hvad der sker med 'Sommeruniversitetet'... https://www.facebook.com/groups/1013371735376739/

    Vi får se, om det kan blive et forum, hvor de studerende på DPU, - måske i samarbejde deres lærere og med studerende fra andre højere læreanstalter - kan komme med et bæredygtigt supplement/ alternativ til det eksisterende.

    A propos bæredygtig, så vil jeg sætte spørgsmålstegn ved den forståelse af økonomi, som skinner igennem når du skriver at vi skal lade "alt andet end pædagogik og uddannelse (og jeg tilføjer: filosofi og kunst) bekymre sig om profit".

    Det er klart, at profit for profittens egen skyld ikke giver mening i nogen form for sammenhæng, men derfor kan økonomien ikke bare tænkes ud af ligningen. Tværtimod skal humanister og kunstnere NETOP tænke økonomien IND i det de beskæftiger sig med. Bare på en HELT anden måde.

    Økonomi er for alvorligt et emne til at vi kan overlade det til økonomerne. Sagen er, at den måde, som vi som samfund forstår økonomi er alt alt for snæver, og det har netop at gøre med at vi har lavet denne skarpe arbejdsdeling, hvor økonomerne helt uanfægtet tager sig af disse sager, imens kunstnere og humanister hygger sig videre med hvad man må tro de selv ser som langt mere værdige og relevante sager.

    Ligesom alle andre aktiviteter i et samfund, hvor der skal træffes fælles beslutninger om, hvem der skal have midler til hvad, så har humanister og kunstnere et ansvar for at legitimere det som de bruger de fælles ressourcer på. Derfor holder det ikke at blive ved med at synge omkvædet om at vi vil have flere midler og vi vil ikke miste vores privilegier. For det er alt for let at pille fra hinanden. Med henvisning til nødvendighedens politik. Og til at vi knapt har råd til at putte ældre mennesker i bad. (Og det berømte Churchill-citat - well, det var sgu nok bare dengang...)

    Jeg taler ikke for at humanister og kunstnere skal ændre på deres praksis for at kunne 'gøre nytte', og sælge deres ydelser og produkter på 'markedet' osv. Alt dette ville bare være at undergrave, hvad de kan bidrage med, og det ville være at understøtte en måde at lave et samfund på, som dybest set mest af alt undergraver det.

    Kunstnere og humanister skal tage spørgsmålet om økonomi op, ikke fordi de skal finde måder at skaffe sig selv flere penge, eller vedligeholde deres erhvervede privilegier, men fordi selve spørgsmålet om økonomi skal tænkes helt om, og forholde sig til helheden af, hvad mennesker laver, også når de laver andet end at producere klaphatte i Kina som skal bruges til en fodboldkamp i Valby.

    SvarSlet
  2. Jeg er helt enig Casper, - det er også det jeg selv mener... Tak fordi du nuancerer min noget radikale formulering!

    SvarSlet