Hvad kan vi gøre ved nedskæringerne?

Nedskæringerne på vores uddannelser rammer os hårdt. Det er tid til, at vi organiserer os og siger fra sammen gennem aktivisme.

Skrevet af Silas L. Marker

Vi er nødt til at gentænke vores rolle som universitetsstuderende. Lige nu er vi passive modtagere af politikernes beslutninger. Politikerne skærer ned og reformerer, og vi indordner os. Det er næsten som med vejret; vi bliver måske sure og bander lidt for os selv, men vi føler ikke, at vi kan gøre noget ved det. Dén holdning skal vi lave om på. Vi skal gå fra passive modtagere af politik til aktive, handlende studerende. For universitetet er vores.

Vi har aldrig fået nået foræret
Historien har vist os, at vi kan opnå meget, hvis vi står sammen. Hele samfundet i dag er resultatet af kampe. Vi har hverken fået gratis uddannelse, demokrati, SU eller velfærdssamfundet foræret. Nej, vi har kæmpet os til det. Det er ikke dalet ned fra himlen, og det er ikke kommet, fordi politikerne var i gavehumør en dag. Faktisk er det heller ikke udtryk for, at de godt kunne se, at det var klogt, eller at det var økonomisk smart. Det er kommet, fordi brede, folkelige bevægelser har kæmpet for det. Bevægelser uden for Folketinget – arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen, elev- og studenterbevægelsen etc. – stod sammen, kæmpede og sejrede, og det har skabt det samfund, vi har i dag.

Reformerne, konkurrencestaten og magteliten

Reformerne af det danske uddannelsessystem er en del af opbygningen af konkurrencestaten. De er ikke nødvendige men gjort mulige af et smuldrende demokrati, hvor en magtelite af virksomhedsforvaltere har stor indflydelse – blandt andet i universitetsbestyrelserne. Reformerne vil fortsætte, medmindre vi gør op med konkurrencestatens logik.

Skrevet af Christer Kold Lindholm

Foto: Anders Fjeldberg/Uniavisen.

Fremdriftsreformen var en lov, indført i 2013, der gjorde det til et krav for universiteterne at nedbringe tiden som de studerende gennemsnitligt brugte på at gennemføre deres studie. Konsekvensen var en øget administrativ kontrol: nu skulle studerende tvangstilmeldes eksamener og 60 ECTS om året.

I 2014 blev yderligere reformer bekendtgjorte, navnlig ”dimensionering”. Dimensionering handler om at uddannelserne skal forøge eller formindske deres optag af studerende alt efter hvor hurtigt kandidaterne kommer i beskæftigelse. Reformen lagde op til at nedlægge 4000 studiepladser i alt.

I 2015-16 blev vidtrækkende besparelser indført i uddannelsesinstitutionerne. Som alle ved forårsagede dette afskedigelsen af over 500 medarbejdere ved KU.

Tavshed og frygt – ledelsen af KU

Økonomien styrer universitetet og skaber en ledelsesstruktur præget af frygt og tavshed. Det skinner tydeligt igennem ved de seneste fyringer. Thomas Højrup, nu påtænkt afskediget professor, beretter her fra indersiden af undervisergangen.

Skrevet af Thomas Højrup, professor ved SAXO

Foto: Kristian Jensen

Når man står over en modstander, er det altid vigtigt at finde ud af, hvem han er, og hvad det er bag ham, der skaber ulykkerne. Man kan sige, at det er en kortsynet regering, der ikke satser på videnssamfundet, en regering og en herskende neoliberal opinion, som Ulf og Ralf gør hvad de kan for at bremse i at skade vort universitet. Man kan også sige, at vi har haft en universitetsbestyrelse, der ikke allerede for længe siden tog højde for, at en venstreregering ville negere den forrige regerings politik og sætte ind med massive besparelser selv på universitetsforskning og -undervisning. Set i bakspejlet ville en forudseende ledelse i tide have bygget reserver op til at overleve en sandsynlig nedskæringspolitik i stedet for at bruge dem op, mens vi var under en socialdemokratisk og radikalt ledet regering med dårlige opinionstal og ringe chancer for at blive genvalgt.

Men før man angriber vore dekaner og rektor, og beskylder dem for dårlig ledelse, så er det måske klogt at betragte ledelsen ikke som uansvarlige personer, men som en ledelsestype, der er skabt af styreformen (og ikke omvendt) og som handler rationelt i dens ånd (men ikke nødvendigvis elsker denne ånd). Det er for vort fakultets vedkommende første gang, vi i den grad mærker konsekvenserne af universitetsloven, der afløste styrelsesloven af 1970 (som man næsten lige skal Google for at se kontrasten til situationen i dag). Universitetsloven og dens revision i 2005 erstattede den demokratiske styreform med et direktørstyre, hvis virkemåde slår tydeligt igennem nu. Det andet vi mærker er, at der er principiel forskel på at fyre en medarbejder pga. dennes adfærd og at fyre mange medarbejdere på grund af virksomhedens økonomiske situation. Den første skal personligt begrundes, det skal den anden ikke.

Er vi “kornfede”? - Nej

Enhver kan se, at tidl. uddannelsesforskningsminister Esben Lunde Larsen kom med en stor, fed løgn, da han kaldte vores uddannelser for kornfede. Nu mærker vi resultaterne af nedskæringerne.

Skrevet af Andreas Wandall-Holm (red. Anne-Sophie Sørup Nielsen)

”For mig at se har det ikke nogen konsekvenser for kvaliteten”

-        Esben Lunde Larsen

I oktober 2015 vedtog Folketinget besparelser på de danske uddannelsesinstitutioner på i alt 8,7 mia. kr. Dette skete ud fra den påstand, at disse institutioner var ”kornfede”. På universitetsområdet hævdede Esben Lunde Larsen, at besparelserne burde kunne hentes via ”effektiviseringer” og udtalte, at ”for mig at se har det ikke nogen konsekvenser for kvaliteten”[1]. Nu har universiteterne haft tid til at reagere på besparelserne og jeg vil med et lille udpluk af historier fra Det Humanistiske Fakultet på KU illustrere, at det er direkte løgn, at der ikke er sket kvalitetsforringelser på uddannelserne.

Fra afmagt til modmagt

Universitets modmagt er netop viden om det væsentlige, altså viden som provokerer vores idé om orden, en orden som aldrig er andet end skin, og denne viden er for alle.

Skrevet af Rasmus Grønbæk

Universiteternes historier er spækket med brud, diskontinuitet og nydannelse, men spørgsmålet som melder sig her er, hvor hybrid eller transformativ en idé, der skal til før den ophører med at være sin samme idé?  Universiteternes opkomst i Europa sker sporadisk, på forskellige vilkår, og mere eller mindre forskellige værdier. Men grundideen er den samme; det er en organisering af lærdom på egalitære præmisser, en formation  som konstitueres i universitetets spæde opkomst. Oplysning og kultur blev i takt med byernes vækst i den tidlige middelalder, hyppigere efterspurgt af folk fra nær og fjern.

Domkirkerne, som dengang havde del i de åndelige studier blev mødt af folkets begær efter erkendelse og indsigt, og  efterhånden udviklede domkirken sig til at varetage højere undervisning, et studia publica. At universiteterne var publikke betød, at de var tilgængelige for alle, der blev ikke differentieret efter egn, orden eller sågar land.

Friheden til at studere

Hvis klassisk græsk lukkes, er det et perfekt symbol på den retning, vores samfund bevæger sig i i sin fornægtelse af den arv, vi har fra grækerne: Troen på vigtigheden af viden og dannelse.

 Skrevet af Rasmus Bro Clemmensen

Også bragt i Weekendavisen d. 29. januar

Foto: Kristian Jensen

Hvis klassisk græsk lukkes, er det et perfekt symbol på den retning vores samfund bevæger sig i i sin fornægtelse af den arv vi har fra grækerne: Troen på vigtigheden af viden og dannelse.

Mens jeg sidder og læser til eksamen, modtager jeg pludselig en mail om, at mit fag, klassisk græsk, næste år ikke optager flere studerende og formentlig derefter lukkes. At det er en katastrofe, at vi på den måde afskærer kontakten til vores kulturelle og politiske fundament og alvorligt skader et af de dygtigste fagmiljøer i landet, er allerede blevet kritiseret i en række artikler i landets dagblade.

Men denne faglukning leder dog også til nogle mere generelle overvejelser, nemlig hvorfor der blandt alt denne luksus ikke er råd til at forske i vores kulturelle grundlag. Hvordan kan et så rigt samfund være så fattigt, at vi ikke har råd til at tænke over de allermest essentielle ting?

En tabsliste for universitetet

Hvordan rammer nedskæringerne hos helt præcist? Midler har samlet en tabsliste for at få overblikket. Skriv til os på midlertilmodstand@gmail.com om, hvordan dit studie bliver ramt, så kan vi opdatere listen løbende.

Skrevet af Frederik-Emil Friis Jakobsen

Ifølge den tilpasningsplan som Københavns Universitet har fremlagt, skal der over de næste tre år spares 500 millioner kroner. En besparelse af den størrelsesorden kommer naturligvis til at medføre forringelser af undervisningen, men det er samtidigt svært helt at begribe, hvor meget fraværet af en halv milliard kr. betyder for vores undervisning. Ydermere fortages den konkrete implementering af besparelserne på institutniveau, så hvis man vil forstå, hvad nedskæringerne egentlig gør ved vores universitet, må man ty til andre midler.

Det følgende er et forsøg på at kortlægge og opsummere nedskæringernes konkrete virkninger – på tværs af institutter og fakulteter. For det er os alle, studerende såvel som ansatte på hele universitetet, der bliver ramt. Det er vores håb, at et overblik over nedskæringernes voldsomme omfang og virkninger vil skabe forståelse for hvor voldsomt et indgreb, der er tale om, og inspirere til fælles modstand på tværs af hele universitetet.