Skrevet af Silas L. Marker
Vi er nødt til at gentænke vores rolle som universitetsstuderende. Lige nu er vi passive modtagere af politikernes beslutninger. Politikerne skærer ned og reformerer, og vi indordner os. Det er næsten som med vejret; vi bliver måske sure og bander lidt for os selv, men vi føler ikke, at vi kan gøre noget ved det. Dén holdning skal vi lave om på. Vi skal gå fra passive modtagere af politik til aktive, handlende studerende. For universitetet er vores.
Vi har aldrig fået nået foræret
Historien har vist os, at vi kan opnå meget, hvis vi står sammen. Hele samfundet i dag er resultatet af kampe. Vi har hverken fået gratis uddannelse, demokrati, SU eller velfærdssamfundet foræret. Nej, vi har kæmpet os til det. Det er ikke dalet ned fra himlen, og det er ikke kommet, fordi politikerne var i gavehumør en dag. Faktisk er det heller ikke udtryk for, at de godt kunne se, at det var klogt, eller at det var økonomisk smart. Det er kommet, fordi brede, folkelige bevægelser har kæmpet for det. Bevægelser uden for Folketinget – arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen, elev- og studenterbevægelsen etc. – stod sammen, kæmpede og sejrede, og det har skabt det samfund, vi har i dag.
De led også en masse nederlag og blev trætte og afmægtige, når det blev svært. Men de mange, der stod sammen og fortsatte, har formet vores samfund.
Det skal vi også gøre. Jeg vil ikke her kaste mig ud i en diskussion af, om ”de store kampes tid” er forbi. Men én ting burde stå helt klart: Der bliver kæmpet. Desværre lige nu mest fra den ene side, nemlig fra de politikere, der sætter profit over viden og dannelse. Man kan næsten sige, at de er den store dreng i skolegården, der slår på os. Er du klar til at slå igen?
Hvad skal vi gøre?
Det er tid til at organisere os og sige fra sammen gennem aktiv handling. Vi må bruge en bred palette af aktivisme, og vi må for alt i verden ikke være bange for at være lidt utraditionelle. Der er intet galt med demonstrationer og underskriftsindsamlinger, men vi skal også videre end det.
I februar startede det nye initiativ De Studerendes Aktivistforening (SAF) op, som er en bred bevægelse for studerende. Bevægelsen har en stor, åben gruppe på facebook, som du kan komme med i. SAF har den fordel, at foreningen er åben, uforudsigelig og demokratisk; alt kan ske, og alle kan være med.
Historien viser os, at det nytter at kæmpe, hvis vi er mange nok. Så den vigtige opgave lige nu er at organisere vores medstuderende i arbejdet mod nedskæringerne. Kun på den måde kan vi få ændret den nuværende uddannelsespolitik. Igen: Politikerne er hverken dumme eller blinde, men de er heller ikke immune over for folkelig modstand.
Det er vores opgave at være den modstand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar